|
Nakskov´s første fodboldspillere, spillede faktisk i en roklub: Nakskov Roklub havde ved siden af roningen også fodbold på programmet. Holdet spillede sine kampe på et areal på Færgelandet.
Den første ”ægte” fodboldklub opstod i 1899, og hed faktisk Velo. Klubben fortsatte med at spille på banen på Færgelandet, for senere at flytte ud på Soves Mark (Møllemarken).
Velo var en decideret arbejderklub, og i 1905 dukkede en ny fodboldklub op i Nakskov, som i højere grad fremstod som ”borgerskabets” klub. Denne klub lød navnet B 1905. De kommende år bød på mange drabelige dyster mellem de to Nakskovklubber.
B 1905 havde hjemmebane på Skovsgaards jord, som lå mellem sygehuset have og Skovsgaardsvej og med indgang fra Svingelsvej. Denne bane havde en central beliggenhed, og var i noget bedre beskaffenhed end banen på Færgelandet. Ingen af de to baner kunne dog leve op til klubbernes krav til en fodboldbane, og begge klubber gik til kommunen med ønsket om bedre baneforhold. Fra kommunens side ville man godt imødekomme ønsket om bedre boldbaner, men mod at klubberne slog sig sammen.
Kommunen gik med planer om at anlægge et nyt idrætsanlæg ved Svingelen, men ville kun have med én fodboldklub at gøre.
De to klubber, Velo og B 1905, afholdt en række møder, hvor man udarbejdede forslag til vedtægter og foreslog at slå sig sammen under navnet Nakskov Boldklub.
Over 70 medlemmer fra de to klubber mødte op på den stiftende generalforsamling i 1919, størst diskussion opstod der om en enkelt paragraf i vedtægterne: ”Absolut forbud mod tobaksrygning på banen under spillet”, men herefter blev vedtægterne enstemmigt vedtaget og Nakskov Boldklub var en kendsgerning.
Der skulle imidlertid kun gå 8 år, inden Nakskov igen fik en klub med navnet Velo.
På et møde med 20 deltagere, blev klubben stiftet den 1. juli 1927. Holger Frederiksen blev klubbens første formand.
Det kneb med træningsforholdene for den nye klub, men man fik dog tilladelse til at benytte skolebanerne på Skovsgaardsvej, og en aftale med den nærliggende Skovsgaard om at benytte deres kostald til omklædning.
i 1932 rykkede Velo op i den daværende mesterrække, og op gennem 30´erne kunne klubben mønstre at ganske slagkraftigt mandskab. Fra denne tid betragtes spillere som Kihl Christensen, Vilh. Nielsen og Herluf Petersen, som nogle af de bedste spillere på Lolland Falster, dette blev belønnet med deltagelse på LFBU´s udvalgte hold.
I 1933 rykkede klubben ud på egne træningsbaner beliggende på Løjtoftevej, dette forenet med oprykningen til mesterrækken, gav Velo vind i sejlene. Klubben traf en beslutning om at bygge eget klubhus i tilknytning til træningsbanerne.
I 1936 overtog en legendarisk Velo-leder formandshvervet, nemlig Hermann Svensson, han bestred formandsposten helt frem til 1954, ganske vist med korte afbrud ind i mellem.
Fra 40´erne huskes bedst nogle fortrinlige drengehold, trænet af endnu en Velo-legende: Orla Nielsen, også kendt under navnet ”Dut-dutten”.
Drengeholdet blev i 1943/44 LF-mestre, fra dette hold kan nævnes spillere som Kurtemann Jacobsen, Erik Edvardsen og Eigil Frederiksen, alle nåede at repræsentere klubben på udvalgt hold. I 1944 vandt samme hold, den såkaldte nåleturnering. I finalen besejrede holdet, B 1901 med cifrene 6-4 efter at have været bagud 0-4 ved pausen.
Op til 1952 var klubbens spilledragt: Hvid trøje, sorte benklæder og sorte strømper, denne blev efter forslag fra Hermann Svensson skiftet til den velkendte: Hvid trøje, blå benklæder og blå strømper. I slutningen af 50´erne havde klubben nogle dygtige ynglingespillere, disse satte deres præg på Velo´s førstehold op gennem 60´erne, og stod bl.a. bag oprykningen til 4. division i 1964. I 60´erne var klubben at betragte som et elevatorhold, som flere gange rykkede fra den bedste række til den nyoprettede Danmarksserie og tilbage igen.
Fra 70´erne skal nævnes den navnkundige formand Kurt ”Fister” Jørgensen. I hans formandstid, foregik en vældig aktivitet. Klubben byggede eget klubhus i Velovænget og fik egne træningsbaner i tilknytning hertil.
Man fik opbygget en ungdomsafdeling, som i perioder var i stand til at bide skeer med de bedste klubber på Lolland Falster. Også klubbens bedste seniorhold gjorde det godt og formåede at tiltrække dygtige spillere. Kurt ”Fister” Jørgensen sad som formand i perioden fra 1970 – 1982.
Det skal naturligvis nævnes at klubben, gennem tiderne også har haft såvel bordtennis som håndbold på programmet. Særligt håndboldafdelingen gjorde sig bemærket og var gennem 50´erne og 60´erne et af landdelens toneangivende mandskaber.
Fra de seneste årstider skal nævnes det samarbejde som klubben har indledt med NB og Horslunde Boldklub omkring dannelsen af Team Lolland, som er et tilbud til de bedste og mest ambitiøse ungdomsspillere fra U13 og ældre.
Efter et par gode sæsoner har Maribo Boldklub og Rudbjerg FB besluttet sig for at melde sig ind i Team Lolland.
På seniorfronten indledte Velo samarbejde med Branderslev, og dannede VB Lolland. holdsamarbejdet forløb egentlig ganske fint, men strandede på manglende lederressourcer.
I 2009 blev Velo´s store arbejde med at opbygge en slagkraftig børneafd, hædret med udnævnelsen: "Årets børneklub 2009" på Lolland/Falster.
|
